Værings Musiklytteri copertina

Værings Musiklytteri

Di: Trinelise Væring (i samarbejde med Radio Folk)
  • Riassunto

  • Værings Musiklytteri er en podcast om sange. Om dem, der skriver dem, hvad de skriver om og hvordan de iscenesætter deres sange. Men først og fremmest er det en podcast, der handler om at lytte til musik og lade sig begejstre. Med afsæt i dagens dogme, forsøger Trinelise Væring og hendes skiftende gæster at begejstre lytterne og hinanden med de sange, de hver især har valgt. Trinelise Væring er sanger, sangskriver og musikanmelder bl.a. på Gaffa. Hun har også udgivet podcasten 'Værings Værksted - en podcast om sangskrivning'. Vært, produktion og tilrettelæggelse: Trinelise Væring.
    Copyright 2024 Trinelise Væring (i samarbejde med Radio Folk)
    Mostra di più Mostra meno
  • VÆRINGS MUSIKLYTTERI - "Nueva Canción" før og nu (Gæst: Ulla Ringgaard)
    Apr 20 2024

    Min gæst er Ulla Ringgaard, der var min spansklære i gymnasiet. Det er hun, fordi hun var den, der introducerede mig mit spanskhold til denne her fantastiske musik.

    "Nueva Canción" er en latin-amerikansk folkemusikbevægelse, der fra slutningen af 50'erne og op igennem 70’erne, med Argentina og Chile som epicentre, aktivt modarbejdede de mange diktatorer og militærjuntaer i Latinamerika. Bevægelse fik mange følgere i Europa bl.a. propelleret af den chilenske revolution og det efterfølgende militærkup.

    I blandt "Nueva Canción"-kunstnerne var bl.a. en af verdens smukkeste stemmer, Mercedes Sosa. I virkeligheden ville jeg dedikere et helt program til hende, men konteksten begyndte at interessere mig, bl.a. på grund af nogen fortællinger om kunstnernes skæbner, som jeg kunne huske, Ulla havde fortalt os om i gymnasiet, i forbindelse med, at hun spillede sangene for os.

    Jeg forsøger i programmet at trække tråde op til nutiden og vise at den politisk sang og "Nueva Canción"-kunstnerne stadig er levende i moderne latin-amerikansk folk, pop og rap.

    De navne, vi nævner i udsendelsen, som ikke lige fremgår af playlisten, er ca. in order of appearance: Victor Jarra, Ariel Ramírez, Atahulpa Yupanqui, Violeta Parra, Chabuca Granda og Daniel Viglietti.

    Stavningen og fulde navn af de kunstnere, jeg faktisk spillede, vil fremgå af playlisten.

    Ulla havde også en god anbefaling som vi ikke fik med i udsendelsen: www.casalatinoamericana.dk som ligger i Valby, har en masse aktiviteter rundt om latinamerikansk kultur. Både tangodans og musikarrangementer.

    Jeg kom også efterfølgende på en anden spansksproget koncert, jeg gerne vil anbefale, nemlig katalaneren Marina Herlop, som spiller om torsdagen på Roskilde Festival. Der er masser af vokal og en meget spændende elektronisk produktion.

    Programmets playliste:

    • Alfonsina Y El Mar - Mercedes Sosa, Ariel Ramírez
    • Zambia De Los Pobres - Mercedes Sosa
    • Te Recuerdo Amanda - Joan Baez
    • Gracias a la Vida - Trinelise Væring, Fredrik Lundin, Tango Orkestret aka Dos Mundos
    • El Derecho de Vivir en Paz - Músicxs De Chile, Various Artists
    • Contra Todo - iLe
    • La Herida Oscura - Susana Baca
    • This is not America (feat. Ibeyi) - Residente, Ibeyi
    • Carta - Silvana Estrada
    • Tinta y Tiempo - Jorge Drexler
    • Jingler: Heartless (instrumental) - Tone of Voice Orchestra

    Vært, produktion og tilrettelæggelse: Trinelise Væring

    Mostra di più Mostra meno
    1 ora e 22 min
  • VÆRINGS MUSIKLYTTERI - Queer Country (Gæst: Lisbeth Rysgaard)
    Apr 3 2024

    Min gæst i dag er sanger og sangskriver Lisbeth Rysgaard.

    Hvorfor er det interessant at dedikere et særligt program til queer country? Fordi overraskende - i alle fald for mig - mange af de countrykunstnere, jeg falder for, viser sig at være queer. Det finder jeg interessant, fordi det jo er en åbenlys modfortællling til det billede, mange af os vel har af Nashville og countrymusikkens kernefans, som hvide amerikanere bosat uden for de store byer med, hvad der er særlig vigtigt i denne sammenhæng, meget konservative familieværdier.

    I slutningen af udsendelsen nævner jeg en lang række queer kunstnere inden for både country og andre genrer, jeg gerne ville have spillet. Det gik ret hurtigt, så I får lige listen her med genre og et par ekstra tilføjelser, hvis I skulle have lyst til at investigere videre på mit oplæg.

    De kunstnere, jeg fik nævnt, var: H.C McEntire (alt.country), Joy Oladokun (americana, lo-fi pop),Lucy Dacus (indie-pop), Allison Russel (folk, roots), Boygenius (indie -rock), Phoebe Bridges (indie-folk/pop) Angel Olson (indie, Alt country) Kate Rhudy (country) Allison Ponthier (indie-folk) Stephanie Lambring (Country) Lucy Rose (Country) Amethyst Kiah (Roots) Anna Egge (Singer Songwrtiter) Becca Mancari (Indie-folk) K. Flay (rap m.m.) King Princess (indie/alt pop) Adult Mom (indie-rock), dertil kommer et par flere som faktisk er nogen af mine særlig favoritter: Courtney Barnett (indie-rock) St. Vincent (indie rock/pop) Kate Kirby (indie) og mange mange flere.

    Hvis I er ude efter flere direkte country-relaterede kunstnere, kan I, som jeg også nævner i programmet, slå et smut inden om countryqueer.com

    Programmets playliste

    • Kaleidoscope - Falden-Rysgaard
    • Country Radio - Indigo Girls
    • Normal - Katie Pruitt
    • Heaven Sent - Parker Millsap
    • Dear Insecurity (feat. Brandi Carlile) - Brandy Clark)
    • If She Ever Leaves Me - The Highwomen
    • The Joke - Brandi Carlile
    • Tommy - Claud
    • If You Were Someone I Loved -S.G. Goodman
    • Carolina - Adeem the Artist
    • Jingler: Heartless (instrumental) - Tone of Voice Orchestra

    Vært, produktion og tilrettelæggelse: Trinelise Væring

    Mostra di più Mostra meno
    1 ora e 20 min
  • VÆRINGS MUSIKLYTTERI - Rigtige venner (Gæst: Marie Frank)
    Mar 16 2024

    Min gæst i dag er sanger og sangskriver Marie Frank.

    Med afsæt i Maries sang "Broen" fra hendes seneste album Vel undervejs, snakker vi om venskaber i mod- og medgang med udgangspunkt i en håndfuld sange, der netop har venskabsrelationen som omdrejningspunkt.

    Det fører også til en snak om det at være en voksen kunstner og have en lang karriere.

    Playliste

    • Broen - Marie Frank
    • Say Old Playmate (feat. Rhiannon Giddens) - Dirk Powel
    • Alle Mine Venner - Lasse Helner
    • Christine - Lucy Dacus
    • Full Moon - The Desoto Caucus
    • Jeg har en ven - Justine Boesen
    • He Was a Friend of Mine - Tom Jones
    • Me and Paul - Willie Nelson
    • The Brother Brothers - Frankie
    • Hvem ved hvad vej det går - Marie Frank
    • Jingler: Heartless (instrumental) - Tone of Voice Orchestra

    Vært, produktion og tilrettelæggelse: Trinelise Væring.

    Mostra di più Mostra meno
    1 ora e 14 min

Sintesi dell'editore

Værings Musiklytteri er en podcast om sange. Om dem, der skriver dem, hvad de skriver om og hvordan de iscenesætter deres sange. Men først og fremmest er det en podcast, der handler om at lytte til musik og lade sig begejstre. Med afsæt i dagens dogme, forsøger Trinelise Væring og hendes skiftende gæster at begejstre lytterne og hinanden med de sange, de hver især har valgt. Trinelise Væring er sanger, sangskriver og musikanmelder bl.a. på Gaffa. Hun har også udgivet podcasten 'Værings Værksted - en podcast om sangskrivning'. Vært, produktion og tilrettelæggelse: Trinelise Væring.
Copyright 2024 Trinelise Væring (i samarbejde med Radio Folk)

Cosa pensano gli ascoltatori di Værings Musiklytteri

Valutazione media degli utenti. Nota: solo i clienti che hanno ascoltato il titolo possono lasciare una recensione

Recensioni - seleziona qui sotto per cambiare la provenienza delle recensioni.