• Forskere omskriver Homo erectus' historie – og afslører spor efter mystisk menneskeart
    Nov 18 2026
    Homo erectus er den menneskeart, der har levet allerlængst tid på Jorden.
    Arten opstod i Afrika for omkring to millioner år siden og forsvandt for mellem 117.000 og 108.000 år siden.
    Homo erectus var også lidt af en firstmover.
    Som den første kendte menneskeart udvandrede Homo erectus fra Afrika for cirka 1,9 millioner år siden, inden arten spredte sig til store dele af Asien og Europa.
    Der er dog stadig meget, vi ikke ved om Homo erectus' lange historie, men nu kaster danske og internationale forskere nyt og overraskende lys over feltet.
    Det viser sig, at Homo erectus var til stedet i Asien i meget længere tid end hidtil antaget, og at arten til forskernes forbavselse tilpassede sig livet i regnskoven.
    Det fremgår af pressemeddelelser fra Københavns Universitet og Chinese Academy of Sciences.
    De nye opdagelser foldes ud i to videnskabelige studier, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature.
    I det ene har forskere under ledelse af Københavns Universitet undersøgt ni fossile mennesketænder, der er fundet i to grotter i det sydlige Kina.
    Ud fra undersøgelserne kan forskerne konkludere, at Homo erectus levede i området for mellem 324.000 og 184.000 år siden, og de bedagede bisser er dermed de yngste beviser på Homo erectus' tilstedeværelse på det kinesiske fastland nogensinde.
    "På det asiatiske fastland forsvinder arten stort set fra fossilarkivet for omkring 400.000 år siden. Derfor er det overraskende, at vi nu finder beviser for, at de stadig var til stede langt senere," siger Frido Welker, lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet og hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.
    Ydermere viser undersøgelserne af én af tænderne, at den tilsyneladende hverken kommer fra Homo erectus, neandertalere eller Homo sapiens, men fra en foreløbig ukendt menneskeart, der har levet samtidig med Homo erectus i regionen.
    "Vi kan endnu ikke sige, hvilken menneskeart der er tale om. Det gør fundet enormt spændende, fordi det viser, at mindst to forskellige grupper mennesker levede side om side," siger Frido Welker.
    I det andet af de to studier har forskerne brugt kemiske analyser af både mennesketænderne og tænder fra dyr til at rekonstruere det miljø, de levede i.
    Kemiske signaturer i tænderne sladrer om, hvad de har spist og drukket, og det fortæller forskerne en hel masse om datidens natur og biologi.
    Her viser undersøgelserne, at de nyopdagede Homo erectus levede i tropisk regnskov.
    Det er overraskende ny viden, da man indtil nu har troet, at det udelukkende var Homo sapiens, der tilpassede sig den slags økosystemer.
    Mostra di più Mostra meno
    3 min
  • Midt i misinformations-krise: Videnskab.dk ramt af voldsom nedskæring Hele Danmark nyder godt af Videnkab.dk Unge er aktive brugere af Videnskab.dk Journalister har fået et løft ved at lære af vores fejl Forskerne er verdens bedste kilder Red Videnskab.dk – politikernes egen succes
    Nov 18 2026
    Danskerne blev glemt, da politikerne indgik aftalen om fordelingen af 2,1 milliarder kroner til forskning og innovation i 2027.
    Videnskab.dk, hvis klart definerede samfundsopgave er at formidle viden fra forskningens verden til den brede offentlighed, kan ikke løfte denne kritisk vigtige opgave næste år som konsekvens af en markant nedskæring af vores bevilling.
    Nedskæringen er særligt uforståelig i en tid, hvor mis- og desinformation er røget højt op på listen over de allerværste trusler mod menneskeliv. Eller som politikerne selv formulerer det i deres nye aftale:
    "Faktabaseret viden og kampen mod desinformation er bærende forudsætninger for det demokratiske samfund."
    Bare synd, at bevillingerne ikke afspejler de fine ambitioner, men derimod skærer benhårdt i en institution, som for relativt få midler har bragt netop faktabaseret viden ud til almindelige mennesker og taget opgaven med at klæde folk på til at begå sig i junglen af (mis)information alvorligt.
    Siden åbningen har Videnskab.dk levet med en kludetæppe-økonomi. De seneste år er halvdelen af den finanslovbevilling, vi modtager gennem Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, blevet tildelt gennem den såkaldte Forskningsreserve, som politikerne fordeler.
    Her blev vi Sorteper i år.
    Tidligere års bevilling på 4,1 mio. kr. blev halveret til 2,1 mio. kr. Det er 0,034 procent, altså en tredjedel af en promille, af den samlede Forskningsreserve på 6,2 mia. kr.
    Samlet set fik Videnskab.dk i 2026 en offentlig bevilling på 8,7 mio. kr., som nu står til at falde til 6,7 mio. kr. i 2027. Et alvorligt fald på knap en fjerdedel.
    Det er ikke synd for os på Videnskab.dk – vi kæmper videre. Men det er synd for danskerne, at deres politikere ikke prioriterer midler til at give dem et vanvittigt omkostningseffektivt medie, som gennem de seneste 18 år har opnået langt mere, end hvad nogen politikere havde håbet på, da projekt Videnskab.dk blev sat i søen i 2008. Jeg nævner i flæng:
    Vi producerer daglige, uafhængige nyheder lavet af erfarne videnskabsjournalister og faktatjekket af forskere – og har omkring en million brugere på sitet om måneden.
    Hver dag besøges Videnskab.dk af flere danskere, end der er i Parken til en udsolgt landskamp.
    Alt vores indhold er gratis, og vi videregiver det til medier som Ekstra Bladet, Avisen Danmark og Ude og Hjemme, som dermed også bringer faktabaseret viden ud til nye målgrupper.
    Vi laver podcasts, video og indhold til sociale platforme – og korrigerer jævnligt den støjende misinformation derude.
    Vi har solidt fat i unge målgrupper – og bliver flittigt brugt i undervisningen på såvel gymnasieskolerne som andre ungdomsuddannelser.
    Vi har vundet adskillige priser for vores journalistik.
    Vi scorer tårnhøjt i målinger af vores troværdighed, og vi hører ofte fra vores brugere, at de benytter Videnskab.dk, når de vil tjekke, hvad der er op og ned i en kompliceret historie.
    Vi har gennem årene givet en stemme til et hav af forskere, som vi har hjulpet med at tage de første spæde skridt som formidlere. Mange af dem er i dag erfarne formidlere og flittigt brugt i andre medier – til gavn og berigelse af samfundsdebatten.
    Vores gratis og prisvindende guide til videnskabsjournalistik klæder journalister på til at dække forskning og undgå at vildlede eller misinformere. Guiden er omdelt til alle journalister i Danmark og bliver i dag brugt i undervisningen på alle landets journalistuddannelser, ligesom den engelske oversættelse bliver brugt til undervisning af journalister i flere andre lande.
    Vi har med en række guides på skrift og video hjulpet unge, studerende og almindelige danskere med at kunne skelne skidt fra kanel i junglen af forskningsresultater, uforståelige statistikker, svære akademiske begreber og støjende misinformation.
    Vi har gennem årene undervist et hav af mennesker - gymnasieelever, elever på produktionshøjskoler, journalister og journaliststuderende i Danmark, Grønland, Ghana og andre lande – ligesom vi har holdt 100+ kurser...
    Mostra di più Mostra meno
    17 min
  • Så er pengene fordelt: Det skal forskningsreserven bruges på
    Nov 18 2026
    Et bredt politisk flertal i Folketinget har lige vedtaget, hvordan fordelingen af 2,1 milliarder kroner i den såkaldte forskningsreserve for 2027 skal fordeles.
    En af de helt store økonomiske satsninger er inden for teknologi.
    Her er en af de store poster forskning i kunstig intelligens, der har fået prioriteret 232,1 millioner kroner, skriver Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.
    "Teknologi og viden er blevet et magtinstrument, og på nogle områder er Danmark og Europa blevet meget afhængige af andre lande og få store virksomheder. Men sådan behøves det ikke at være – vi kan vælge en anden vej. Aftalen er et skridt i retningen mod større uafhængighed og flere valgmuligheder," siger forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M).
    I store træk fordeles forskningsreserven for 2027 således:
    46,5 mio. kr. til kritiske teknologier og forsvar
    1.213,0 mio. kr. til grøn omstilling
    90,0 mio. kr. til sundhed og life science
    227,0 mio. kr. til risikovillig topforskning
    93,5 mio. kr. til mere innovation og iværksætteri
    168,3 mio. kr. til et socialt og sammenhængende Danmark
    20,6 mio. kr. til Forskningens synlighed, tillid til viden og forskningsfrihed
    80,4 mio. kr. Stærkt internationalt samarbejde
    Selvom aftalen har mange gode og fornuftige træk, så er der stadig kritikpunkter, mener forpersonen for DM Universitet, Brian Arly Jacobsen, ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Magisterforening (DM).
    "Det er bestemt en god aftale og fornuftige områder, som regeringen og aftalepartierne har prioriteret, og der er tilført flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond, hvilket er positivt. Men når politikerne fordeler forskningsreserven så detaljeret, bliver behovet for stærke frie basismidler endnu større," siger han og fortsætter:
    "Det er afgørende, at vi både forsker i de problemer, vi kender i dag, og samtidig sikrer plads og rum til den forskning, som ingen i dag kan forudsige, at vi får brug for i morgen."
    For Videnskab.dk's læsere er det også værd at bemærke, at Videnskab.dk's bevilling på forskningsreserven i forhold til de foregående år er halveret fra 4,1 mio. kr. til 2,1 mio. kr.
    Mostra di più Mostra meno
    3 min
  • Rumfarten er blevet afhængig af SpaceX: Vil give mangel på raketter og rumskibe Derfor udfaser Space X Falcon og Dragon Starmind og Starship er fremtiden ifølge SpaceX Udfasningen af Falcon 9-raketten skaber store problemer for mange Endnu sværere at finde en afløser for Dragon-rumskibet Uden Dragon er planerne om nye rumstationer i krise En pålidelig afløser for Dragon er ikke nem at finde Fremtiden er usikker
    Nov 18 2026
    Rumfarten kommer snart til at stå over for en krise, hvor der bliver mangel på både raketter og rumskibe.
    Det hele handler om, at SpaceX vil udfase Falcon 9, der er verdens mest anvendte raket, og Dragon, som transporterer astronauter til Den Internationale Rumstation (ISS).
    Dette kan skabe store problemer for rumfarten. For både NASA og en række private rumfirmaer er blevet stærkt afhængige af SpaceX' raketter og rumskibe, og der findes endnu ikke oplagte afløsere.
    På et pressemøde 28. september 2026 omtalte NASA's leder, Jared Isaacman, de planer, SpaceX har for fremtiden. Her sagde han:
    "Det er vist ingen hemmelighed, at SpaceX har til hensigt at udfase ældre platforme som Falcon og Dragon, mens de fokuserer på deres næste generations system: Starship."
    SpaceX har naturligvis ansvaret for deres planer, men problemet for os andre er, at rumfarten i den vestlige verden er blevet alt for afhængig af ét enkelt stort firma.
    Denne udvikling er rammende beskrevet i en udtalelse til nyhedsbureauet Reuters fra en anonym amerikansk embedsmand med kendskab til myndighedernes samarbejde med SpaceX:
    "NASA har mere brug for SpaceX end SpaceX har brug for NASA."
    I denne artikel ser vi på, hvorfor SpaceX ændrer kurs, og hvilke konsekvenser det kan få for rumfarten.
    Helt grundlæggende for beslutningen om at udfase både Falcon-raketten og Dragon-rumskibet er, at SpaceX nu er et børsnoteret selskab, hvis hovedformål er at skabe overskud til aktionærerne. Så lad os se på regnskabet.
    I sin første kvartalsvise resultatopgørelse afslørede SpaceX, at de penge, selskabet havde tjent, især skyldes salget af Starlink-opsendelser (Elon Musks internetsatellitter, red.) med Falcon-raketten, som gav en indtægt på næsten 1,7 milliarder dollar.
    Både rumskibet Dragon og den enorme Starship-raket var underskudsforretninger.

    I de første seks måneder af 2026 blev Falcon opsendt 77 gange i de første seks måneder af 2026 – mere end dobbelt så mange flyvninger, som blev registreret for Kinas familie af Long March-raketter, der er de næstmest benyttede raketter i rumfarten.
    Men det er vigtigt at bemærke, at 60 af disse opsendelser var af Starlink-satellitter og kun 17 var opsendelser for andre kunder – mest mindre private firmaer, der selv ønsker at komme ind på rummarkedet.
    Derfor har SpaceX nu ændret sin forretningsmodel, så man vil koncentrere sig om de aktiviteter, der giver overskud. Det betyder, at man vil satse hårdt på to store markeder, Starlink og Starmind:
    Starlink trives godt med 12 millioner abonnenter. Planen er at udvide Starlink, så man kan anvende systemet med mobiltelefoner. Det vil betyde, at man så kan anvende telefonerne, også udenfor områder hvor der er et mobilnet. Opsendelser af Starlink-satellitter ser ud til at være et stabilt og stort marked for SpaceX.
    Starmind er et nyt og meget stort projekt for datacentre i rummet. Det er en dristig investering, da markedet endnu ikke er skabt, og fordi der er store udfordringer med at bygge datacentre ude i rummet. Men SpaceX er så sikker på, at markedet vil komme og blive så stort, at man kan planlægge en fremtid i høj grad baseret på opsendelser af Starmind.
    Starmind er beskrevet af SpaceX her. Der er tale om en megakonstellation, hvor SpaceX allerede har reserveret 1 million pladser i rummet.
    Det lyder voldsomt, da hver Starmind-satellit er 30 meter høj og med solpaneler, der giver datacentret en bredde på 75 meter.

    Starmind-satellitterne er så store, at de kan kun opsendes med Starship, og man vil også gå over til at opsende Starlink med Falcon. Det er billigere af to grunde:
    Starship er i modsætning til Falcon bygget til, at begge trin kan genanvendes.
    Desuden kan hver Starship-raket medføre et stort antal Starlink-satellitter.
    Selvom SpaceX er ved at bygge en ny rumhavn med 10 startramper i Lousiana, så vil vil Starmind og Starlink komme til at beslaglægge næsten hele den kapacitet, SpaceX har til at opsende satellitter.
    Hertil kommer at Starship også skal bruges til NASA's måneprojekt, A...
    Mostra di più Mostra meno
    11 min
  • I 1950'erne spekulerede man over, om Danmarks første computer havde en sjæl ENIAC: Verdens første computer Hjælp fra Sverige og USA Villaen i Valby Den anden tekniske revolution
    Nov 18 2026
    "Danmarks første elektron-hjerne," lød overskriften 30. oktober 1955 i Politiken, der kunne berette, at konstruktionen af Danmarks første computer var påbegyndt – og at den ville blive en af verdens hurtigste.
    På ét minut ville den kunne lægge 1 million 40-cifrede tal sammen, og på blot to timer ville den kunne frembringe en tredages vejrudsigt, hvilket ville tage en meteorolog to år – og så var der jo ikke meget ved den forudsigelse.
    "Kan den tænke?" spurgte avisen og gav selv svaret, at det kunne den ikke, selvom den havde to hukommelser, en hurtig og en langsom.
    Nok var der en "vis relation" mellem elektronhjernens indre opbygning og menneskets nervesystem, men den kunne ikke selv gå i gang med en opgave. Der skulle mennesker til for at "servere opgaven for den paa en ganske ukompliceret maade".
    Danmarks første computer var kulminationen på en udvikling, der startede i de første efterkrigsår.
    Under 2. Verdenskrig og den tyske besættelse havde Danmark været isoleret fra størstedelen af verden, og blandt den nye videnskabelige og tekniske viden, der efter afslutningen på krigen skyllede ind over landet fra især USA, var nyheden om de nye elektroniske regnemaskiner.
    Det var via Sverige, at danskere fik kendskab til udviklingen, da svenske aviser i foråret 1946 skrev om ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Computer), der i dag anses for at være verdens første funktionsdygtige computer.
    ENIAC blev bygget af det amerikanske militær for blandt andet at kunne beregne projektilbaner og skydetabeller for de mange nye våbentyper, som den amerikanske våbenindustri producerede under krigen.
    Den blev dog først færdig efter krigens afslutning, og i februar 1946 blev den hidtil hemmeligholdte ENIAC for første gang demonstreret for offentligheden. Samtidig begyndte man at tale om elektronhjerner som betegnelse for de nye elektroniske vidundere.

    Det danske Regnemaskineudvalg drøftede muligheden for at bygge en dansk elektronisk regnemaskine i samarbejde med svenskerne. Men hvor skulle pengene komme fra? En mulighed opstod i 1952 med oprettelsen af Forsvarets Forskningsråd.
    Rådet skulle varetage det danske forsvars interesser vedrørende forskning. I militæret havde man blik for betydningen af at få adgang til de nye elektroniske regnemaskiner, men ingen interesse i selv at konstruere og drive en.
    Det førte i september 1952 til et samarbejde mellem Forsvarets Forskningsråd og Regnemaskineudvalget, og et fælles arbejdsudvalg sendte en forespørgsel til det svenske Matematikmaskinnämnden om mulighederne for at købe en kopi af den svenske elektronhjerne BESK.
    Et positivt svar kom allerede måneden efter. Svenskerne anbefalede, at maskinen blev bygget i Sverige, hvor man havde ekspertisen og det nødvendige udstyr, men åbnede også for at bygge den i Danmark. Det foretrak danskerne, da man derved fik indsigt i konstruktionen af maskinen.
    Ministeriet bevilgede 900.000 kroner (15,8 millioner nutidskroner) fra Marshallhjælpens såkaldte counterpart-midler, så der kunne indkøbes elektronrør og andet udstyr i USA. Den 12. oktober 1955 stiftedes den selvejende institution Dansk Institut for Matematikmaskiner, Regnecentralen.
    Godt to uger senere bragte Politiken sin store artikel om, at nu var konstruktionen af Danmarks første elektronhjerne i gang.
    Det skulle foregå i en større patriciervilla på Bjerregaardsvej 5 i Valby. Villaen rummede 300 kvadratmeter og var ejet af Carlsberg Bryggerierne.
    I takt med at arbejdet skred frem, tog maskinen på i vægt – og det i en grad, så det blev nødvendigt at afstive gulvet i spisestuen for at undgå, at maskinen brasede ned i kælderen.
    De mange elektronrør og øvrige komponenter frembragte desuden en så kraftig varme, at kælderen ud over det mekaniske værksted kom til at rumme et vandkølings- og ventilationssystem, så temperaturen kunne holdes nede i den luftkølede maskine.
    Da maskinen stod færdig, var den sammensat af ca. 2.500 elektronrør og vejede omkring 3,5 ton.
    Der var hverken tilsluttet skærm eller tastatur...
    Mostra di più Mostra meno
    7 min
  • Dette land har over 100.000 hundredårige: Aldringsforsker peger på 3 afgørende grunde 1. Adgang til sundhedstilbud 2. Målrettede indsatser 3. Sociale mødesteder er vigtige Vil japanernes lange levealder fortsat stige? Et langt OG godt liv? Robotter afhjælper ikke ensomhed
    Nov 18 2026
    Det er et af de mest folkerige lande i verden. Og så regnes landet for at have verdens ældste befolkning.
    Selvom Japans aldersudvikling er på linje med befolkninger verden over - at vi bliver ældre og ældre - så skiller landet sig alligevel ud.
    For nylig ramte Japan en aldersmilepæl med over 100.000 japanere, der er 100 år eller derover, ifølge landets sundhedsministerium.
    "I mange lande bliver den ældre befolkning ældre og ældre. Og så er Japan måske bare lidt foran," siger Maria Kristiansen, der er professor i sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet.
    Så hvad har Japan gjort anderledes? Og vil vi se 120-årige japanere i fremtiden?
    Maria Kristiansen har selv været i Japan i forbindelse med sin forskning og peger på tre faktorer, som kan forklare udviklingen:
    1. Adgang til behandling
    2. Forebyggende indsatser
    3. Socialt samvær
    Det er i tiden inden Anden Verdenskrig, at Japan lægger kimen til den udvikling, vi ser i dag, siger hun.
    I 1922 fik landet sin første sundhedsforsikringslov, så blandt andet fabriks- og minearbejdere fik adgang til en sundhedsforsikring. Og i 1961 fik man universel sygesikringsdækning, så næsten alle landets indbyggere nu var dækket.
    At japanerne nu havde sundhedsforsikring betød blandt andet, at flere kunne få adgang til ny medicin og vacciner. Det gjaldt blandt andet vacciner for tuberkulose, der i 1900-tallet førte til høj dødelighed.
    "Siden efterkrigstiden har Japan investeret ret meget i forebyggelse, og de har haft en obligatorisk sundhedsforsikring, så de har haft adgang til forskellige sundhedstilbud, hvis man blev så gammel eller fik funktionshæmmende tab, der gjorde, at man havde brug for pleje," siger Maria Kristiansen.
    Samtidig formåede man i 1950'erne og 60'erne at reducere dødeligheden inden for forskellige sygdomme.
    "Det gælder forskellige typer kræft, men også hjertekardødeligheden. Så de er blevet bedre til at behandle," siger Maria Kristiansen.
    Det betyder, at Japan kunne øge levealderen ved at nedbringe risikoen for at dø tidligt.
    I 1960'erne investerede den japanske regering i målrettede indsatser i folkesundheden, som kan have øget levealderen:
    Blandt andet forbedrede befolkningens blodtryk sig som følge af kampagner, der skulle reducere brugen af salt. Samtidig blev borgerne tilbudt blodtryksnedsættende medicin gennem deres sundhedsforsikring.
    I dag har alle japanere over 40 år ret til et gratis årligt sundhedstjek.
    Og indsatserne har set ud til at virke, ifølge et studie i The Lancet. Fra 1990 til 2021 steg den forventede levealder fra 79,4 år til 85,2 år.
    Samtidig sker der også en levetidsgevinst, når samfund bliver mere velstillede - for eksempel oplevede Japan økonomisk vækst efter Anden Verdenskrig.
    "Japan er et land med et godt fungerende sundhedsvæsen, men er også et rigt land, hvor man får mad på bordet. Så Japan er ret særegen, fordi det er et rigt samfund," siger Maria Kristiansen.
    Det er dog særligt i indsatser i lokalsamfundene, at man også finder flere årsager til deres høje levealder, siger Maria Kristiansen.
    Det er indsatser som gågrupper og tilgængelige lokale mødesteder, hvor frivillige hjælper de ældre japanere med at dyrke motion.
    1. Japanere over 65 år kan deltage i de såkaldte saloner 'ikoino saron'. Hver måned kan de ældre japanere i nærheden af deres hjem deltage i aktiviteter indenfor kunst, musik og motion.
    2. Japanere, der ikke bor i nærheden af et supermarked, har mulighed for at besøge mobile supermarkeder på to hjul. Dermed får de mulighed for selv at handle, og samtidig kan de falde i snak med sælgerne og andre.

    Og det væsentlige er, at de ældre får mulighed for at møde og interagere med andre mennesker.
    For selvom motion kan spille en vigtig rolle i aldring, er det i høj grad det sociale aspekt, som rykker, siger Maria Kristiansen.
    "En god alderdom handler også om relationer og socialt samvær. På den måde har det japanske samfund meget tidligere end os arbejdet med et forebyggende perspektiv, som de høster frugterne af nu."
    Det er altså...
    Mostra di più Mostra meno
    10 min
  • Danske forskere finder smart løsning på 174 år gammel gåde
    Nov 17 2026
    Kan et hvilket som helst landkort farvelægges med kun fire farver, uden at ét eneste land grænser op til et andet med samme farve?
    Ja, påstod den engelske matematiker Francis Guthrie i 1852.
    Siden har forskere verden over jagtet gyldige matematiske beviser for påstanden.
    Nu har to professorer fra Københavns Universitet (KU) og DTU, sammen med en række internationale kolleger, fundet en optimal algoritme til at løse det matematiske problem, skriver KU i en pressemeddelelse.
    Løsningen kommer på bagkant af 10 års arbejde, efter matematikerne blev så besatte af problemet, at de ligefrem kalder det 'firefarver-sygdommen'.
    "Sygdommen er, at man tænker, at der må findes et simpelt bevis på så simpel en påstand. Og jeg skyder på, at der dags dato er mindst 1.000 matematikere, der har haft firefarve-sygdommen, hvor man prøver i månedsvis, men simpelthen ikke kan få det til at passe sammen," siger Mikkel Thorup, der er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag den nye løsning, i pressemeddelelsen.

    Andre forskere har før fremlagt matematiske beviser for firefarver-problemet. Men:
    "(...) de er ikke gode til rent faktisk at finde frem til farverne for hvert enkelt landområde på et kort. Den nye algoritme er effektiv og giver en langt hurtigere måde at farvelægge på," siger Mikkel Thorup.
    Årsagen til, at den nye algoritme er mere effektiv end de tidligere, er, at den bygger på en ny matematisk indsigt, som forskerholdet har opnået.
    Det drejer sig om de såkaldte 'reducerbare konfigurationer' i en graf, som forskerne har fundet frem til, at der findes langt flere af, end man hidtil har troet.
    "Tænk på reducerbare konfigurationer som håndtag, man kan gribe fat i, for at komme i gang med at farvelægge grafen. Vi viser, at der ikke bare findes ét, men ufatteligt mange håndtag i grafer. Og det var der ingen, der vidste før," siger professor og medforfatter Carsten Thomassen fra DTU.
    Fordi forskerne nu kan finde disse 'håndtag' mange steder i grafen, hvor man før kun kunne finde et enkelt, kan de begynde farvelægningen mange steder.
    Det gør dem i stand til at farvelægge selv store kort meget hurtigere end før, ifølge pressemeddelelsen.
    Teknikken kan desuden også overføres til andet end landkort.
    De kan blandt andet gøre det muligt at studere nogle mere komplicerede typer af grafer og overflader med huller - såsom bildæk eller emmentaler-ost.
    Matematikernes løsning er ikke udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift, men ligger online i en såkaldt preprint-artikel. Den blev for nylig præsenteret på en konference i New York, hvor den vandt konferencens pris for bedste forskningsartikel.
    Mostra di più Mostra meno
    3 min
  • Nu topper meteorsværmen Leoniderne: Her er det bedste tidspunkt at se stjerneskud Ses bedst, når der ikke er måneskin Periodisk komet Forventer kraftigere aktivitet om nogle år Perspektiveffekt
    Nov 17 2026
    I store dele af november kan du se stjerneskud fra meteorsværmen Leoniderne.
    Leoniderne vender tilbage hvert år og varer fra 10. til 23. november.
    Meteorsværmen topper 17. til 18. november, og i år vil der være gode chancer for at opleve stjerneskud.
    "Det bedste tidspunkt at kigge er efter midnat," siger Tor E. Aslesen, som er astrofysiker og leder af Norsk Meteornettverk.
    Kig mod øst, råder Tor E. Aslesen. Han vil selv stille sig ud på altanen og holde øje.
    Ifølge DMI's vejrudsigt skal man dog være heldig for at finde et hul i det tætte skydække over Danmark tirsdag aften. Onsdag 18. november og især de efterfølgende aftener er der større chancer for klar himmel, viser prognoserne.

    Stjerneskuddene ser ud til at komme fra stjernebilledet Løven, og derfor kaldes meteorsværmen Leoniderne.
    "De fleste ser ud til at komme derfra. Stjerneskuddene kan også dukke op højt på himlen, men retningen peger tilbage mod stjernebilledet Løven."
    Månen er halv, og der er fuldmåne om en uge, den 24. november.
    Månen går ned før midnat, og det betyder, at det bliver mørkt nok til at se stjerneskud natten til den 18. november. Det er tre år siden, forholdene sidst var så gode, skriver Tor E. Aslesen på hjemmesiden 'AstronomiNyheter for deg'.
    "Stjerneskud og stjerner med middel lysstyrke ses bedst, når der ikke er måneskin, især i nærheden af byer."

    Når det topper, vil der komme mellem 10 og 20 meteorer i timen. Det er en middelhøj intensitet for denne meteorsværm.
    Meteorsværmen skyldes, at Jorden passerer gennem kometen 55P/Tempel-Tuttles bane. Støv, som kometen har efterladt, støder sammen med atmosfæren, brænder op og skaber flotte lysglimt.
    55P/Tempel-Tuttle vender tilbage hvert 33. år. Den har en elliptisk bane, der strækker sig fra Jordens bane og ud til Uranus.
    Kometen blev identificeret som en periodisk komet i 1865 og 1866 af astronomerne Wilhelm Tempel og Horace Tuttle, som kometen er opkaldt efter.
    Der var også tidligere blevet gjort observationer af kometen.
    "Selve sværmen har formentlig været kendt i mange hundrede år. Men man fandt årsagen i 1866," siger Tor E. Aslesen.

    Leoniderne er én af flere meteorsværme, der vender tilbage på samme tidspunkt hvert år. Andre tilbagevendende meteorsværme er Perseiderne i august og Geminiderne i december.
    Leoniderne har normalt en forholdsvis lav aktivitet med omkring 15 meteorer i timen.
    I 2031 til 2032 er kometen igen tæt på Jorden og Solen. Det plejer at føre til en stigning i antallet af synlige stjerneskud.
    Leoniderne har tidligere budt på kraftige meteorsværme, blandt andet i 1833, 1866, 1966 og 2001, ifølge AstronomiNyheter for deg.
    "Hvert 33. år er vi i nærheden af den komet, som er kilden," siger Tor E. Aslesen.
    Materialet er tættere koncentreret i nærheden af selve kometen, og det kan give en kraftigere meteorsværm.
    Hvorfor ser det egentlig ud, som om stjerneskuddene kommer fra Løven?
    Det skyldes en perspektiveffekt, som opstår, fordi partiklerne bevæger sig i samme retning og med samme hastighed, når de rammer Jordens atmosfære.
    Tor E. Aslesen sammenligner det med at se lys fra biler i en tunnel.
    "Det ser ud, som om bilerne i den anden ende spreder sig ud fra ét punkt. Men det, der sker, er, at de kommer fra samme retning. Det samme kan man se med sollys, der trænger gennem et lavt skydække. Det ser ud, som om solstrålerne kommer fra ét punkt."
    "Du ser parallelle baner i perspektiv," siger Tor E. Aslesen.
    Det er på samme måde, som når parallelle jernbanespor ser ud til at mødes i ét punkt i horisonten.
    ©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
    Mostra di più Mostra meno
    5 min