I 1950'erne spekulerede man over, om Danmarks første computer havde en sjæl ENIAC: Verdens første computer Hjælp fra Sverige og USA Villaen i Valby Den anden tekniske revolution copertina

I 1950'erne spekulerede man over, om Danmarks første computer havde en sjæl ENIAC: Verdens første computer Hjælp fra Sverige og USA Villaen i Valby Den anden tekniske revolution

I 1950'erne spekulerede man over, om Danmarks første computer havde en sjæl ENIAC: Verdens første computer Hjælp fra Sverige og USA Villaen i Valby Den anden tekniske revolution

Ascolta gratuitamente

Vedi i dettagli del titolo

Offerte di stagione | 0,99 €/mese per i primi 3 mesi

A seguire 9,99 €/mese – si applicano condizioni. Puoi disdire mensilmente.
A proposito di questo titolo
"Danmarks første elektron-hjerne," lød overskriften 30. oktober 1955 i Politiken, der kunne berette, at konstruktionen af Danmarks første computer var påbegyndt – og at den ville blive en af verdens hurtigste.
På ét minut ville den kunne lægge 1 million 40-cifrede tal sammen, og på blot to timer ville den kunne frembringe en tredages vejrudsigt, hvilket ville tage en meteorolog to år – og så var der jo ikke meget ved den forudsigelse.
"Kan den tænke?" spurgte avisen og gav selv svaret, at det kunne den ikke, selvom den havde to hukommelser, en hurtig og en langsom.
Nok var der en "vis relation" mellem elektronhjernens indre opbygning og menneskets nervesystem, men den kunne ikke selv gå i gang med en opgave. Der skulle mennesker til for at "servere opgaven for den paa en ganske ukompliceret maade".
Danmarks første computer var kulminationen på en udvikling, der startede i de første efterkrigsår.
Under 2. Verdenskrig og den tyske besættelse havde Danmark været isoleret fra størstedelen af verden, og blandt den nye videnskabelige og tekniske viden, der efter afslutningen på krigen skyllede ind over landet fra især USA, var nyheden om de nye elektroniske regnemaskiner.
Det var via Sverige, at danskere fik kendskab til udviklingen, da svenske aviser i foråret 1946 skrev om ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Computer), der i dag anses for at være verdens første funktionsdygtige computer.
ENIAC blev bygget af det amerikanske militær for blandt andet at kunne beregne projektilbaner og skydetabeller for de mange nye våbentyper, som den amerikanske våbenindustri producerede under krigen.
Den blev dog først færdig efter krigens afslutning, og i februar 1946 blev den hidtil hemmeligholdte ENIAC for første gang demonstreret for offentligheden. Samtidig begyndte man at tale om elektronhjerner som betegnelse for de nye elektroniske vidundere.

Det danske Regnemaskineudvalg drøftede muligheden for at bygge en dansk elektronisk regnemaskine i samarbejde med svenskerne. Men hvor skulle pengene komme fra? En mulighed opstod i 1952 med oprettelsen af Forsvarets Forskningsråd.
Rådet skulle varetage det danske forsvars interesser vedrørende forskning. I militæret havde man blik for betydningen af at få adgang til de nye elektroniske regnemaskiner, men ingen interesse i selv at konstruere og drive en.
Det førte i september 1952 til et samarbejde mellem Forsvarets Forskningsråd og Regnemaskineudvalget, og et fælles arbejdsudvalg sendte en forespørgsel til det svenske Matematikmaskinnämnden om mulighederne for at købe en kopi af den svenske elektronhjerne BESK.
Et positivt svar kom allerede måneden efter. Svenskerne anbefalede, at maskinen blev bygget i Sverige, hvor man havde ekspertisen og det nødvendige udstyr, men åbnede også for at bygge den i Danmark. Det foretrak danskerne, da man derved fik indsigt i konstruktionen af maskinen.
Ministeriet bevilgede 900.000 kroner (15,8 millioner nutidskroner) fra Marshallhjælpens såkaldte counterpart-midler, så der kunne indkøbes elektronrør og andet udstyr i USA. Den 12. oktober 1955 stiftedes den selvejende institution Dansk Institut for Matematikmaskiner, Regnecentralen.
Godt to uger senere bragte Politiken sin store artikel om, at nu var konstruktionen af Danmarks første elektronhjerne i gang.
Det skulle foregå i en større patriciervilla på Bjerregaardsvej 5 i Valby. Villaen rummede 300 kvadratmeter og var ejet af Carlsberg Bryggerierne.
I takt med at arbejdet skred frem, tog maskinen på i vægt – og det i en grad, så det blev nødvendigt at afstive gulvet i spisestuen for at undgå, at maskinen brasede ned i kælderen.
De mange elektronrør og øvrige komponenter frembragte desuden en så kraftig varme, at kælderen ud over det mekaniske værksted kom til at rumme et vandkølings- og ventilationssystem, så temperaturen kunne holdes nede i den luftkølede maskine.
Da maskinen stod færdig, var den sammensat af ca. 2.500 elektronrør og vejede omkring 3,5 ton.
Der var hverken tilsluttet skærm eller tastatur...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Ancora nessuna recensione