Videnskab.dk - Automatisk oplæsning copertina

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Di: Videnskab.dk
Ascolta gratuitamente

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Igiene e vita sana Oraria Politica e governo Scienza
Episodi
  • Ti år efter Brexit: Briterne er stadig delt i to lejre Folket mod magthaverne Beslutning blev truffet ud fra en følelse af identitet Labours kærlighedsløse jordskredssejr Utilfredshedens samlende kraft

    Ti år efter Brexit: Briterne er stadig delt i to lejre Folket mod magthaverne Beslutning blev truffet ud fra en følelse af identitet Labours kærlighedsløse jordskredssejr Utilfredshedens samlende kraft
    Jun 23 2026
    Betegnelserne 'Leave' og 'Remain' behøver nok ikke nærmere forklaring for personer med blot den mindste interesse i britisk politik.
    Begreberne refererer ikke blot til holdningen til forholdet mellem Storbritannien og EU, men fungerer også som en slags samlebetegnelse for de bredere overbevisninger og værdier.
    Begreberne opstod som gruppeidentiteter og ofte også som nedsættende betegnelser, som de to lejre brugte om hinanden.
    At disse betegnelser stadig har gennemslagskraft 10 år efter Brexit-folkeafstemningen, tyder på, at identitet er blevet den grundlæggende ramme for, hvordan mange i Storbritannien opfatter politik.
    Min forskning handler om kontinuitet og forandring i politiske skældsord, og jeg forsøger at forstå, om nutidens politik er mere polariseret og mere uforsonlig, end den var tidligere.
    Jeg interesserer mig især for, hvordan politikere bruger Aristoteles' klassiske appelformer: ethos (afsenderen appellerer til modtageren ved at fremstå troværdig og vidende), pathos (afsenderen appellerer til modtagerens følelser) og logos (afsenderen appellerer til modtagerens fornuft ved hjælp af argumenter).
    "Brexit-effekten" på retorikken i britisk politik er en af de mest skadelige følger af folkeafstemningen.
    Den har tilsyneladende skabt en retorisk kultur, hvor ethos og pathos tillægges langt større værdi og derfor også fylder langt mere end logos.
    Det har effekt, uanset om du er Leaver eller Remainer, for der er ikke meget retorisk plads til dem, der føler sig som noget midt imellem.

    Den hårde, uforsonlige retorik blev ofte fremhævet under hele Brexit-debatten, både under kampagnen forud for folkeafstemningen og senere under debatterne i det britiske parlament mellem 2016 og 2019, hvor valgresultatet skulle føres ud i livet.
    Journalisterne stillede dengang ligefrem spørgsmål ved, hvorfor tonen føltes så giftig.
    Debatten blev ofte fremstillet som "eliten" mod "folket", hvor de to sider repræsenterede identiteter, der ikke kunne forenes.
    Leave-sidens sejr blev i vid udstrækning tilskrevet, at den fortalte den mest følelsesmæssigt slagkraftige historie og dermed satte sig på fortællingen om, hvem eliten egentlig var.
    Populisme er et omstridt begreb, men forskning har vist, at et fællestræk ved denne type politik er, at den skaber en kløft mellem "eliterne" og "folket".
    I denne retorik er eliten, uanset hvordan den defineres, altid korrupt, inkompetent eller ganske enkelt ond.
    Omvendt fremstilles "folket" som retskaffent, men udnyttet af eliten.
    På denne måde bliver politik en kamp mellem to modstående lejre, hvor den ene kun kan vinde, hvis den anden taber.
    I dette klima er de succesfulde politikere dem, der formår at fremstille sig selv som værende på folkets side frem for elitens.
    Bogen 'Brexitland' fra 2020 argumenterer for, at beslutningen om at forlade EU var første gang, en stor politisk beslutning ikke blev truffet ud fra rationel økonomisk egeninteresse, men ud fra en identitetsfølelse.
    Forfatterne forklarer, at folkeafstemningen ikke skabte kløften mellem vælgerne, der identificerede sig som Leavers, og dem, der identificerede sig som Remainers. Men da kløften først var blotlagt, kunne den ikke længere fejes til side.
    Det afgørende spørgsmål i politik lader ikke længere til at være: "Det er økonomien, det handler om, dit fjols", men snarere: "Hvis du ikke er én af folket, er du en del af eliten, dit fjols".
    Keir Starmers og hans regerings upopularitet kan ses som et produkt af netop denne type politik.
    Der er sagt meget om Starmer-regeringens manglende evne til at fortælle sin egen historie, definere sit ethos og skabe en følelsesmæssig forbindelse til nationen.
    Den kærlighedsløse jordskredssejr, som Starmers Labour-parti vandt i 2024, er ikke kun et resultat af den "intetsigende politik", som partiet er blevet beskyldt for at føre, selvom det næppe har hjulpet.
    Valgresultatet i 2024 var et symptom på Labours manglende evne til at forene identitetsgrupper, som måske slet ikke lader sig forene, og det udspringer a...
    Mostra di più Mostra meno
    5 min
  • Næsten 8 ud af 10 amerikanere bruger skærme ved middagsbordet

    Næsten 8 ud af 10 amerikanere bruger skærme ved middagsbordet
    Jun 23 2026
    Aftensmaden er for mange familier et af de få tidspunkter på dagen, hvor alle sidder samlet. Men selvom familien er fysisk til stede ved bordet, er opmærksomheden ofte et helt andet sted - på mobilen, tabletten eller tv-skærmen.
    Skærme er nemlig blevet en fast gæst ved familiemåltiderne i mange hjem.
    Det skriver Phys.org på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics.
    I studiet har forskere spurgt 357 forældre eller primære omsorgspersoner i USA, som havde mindst ét barn mellem 4 og 10 år.
    De blev bedt om at tænke tilbage på deres seneste familiemåltid og fortælle, om de selv eller deres barn brugte medier under måltidet.
    Ifølge forskerne brugte 77,6 procent af forældrene en skærm eller et andet medie, mens 68, 7 procent af børnene gjorde det samme.
    Forældrene brugte især smartphones, mens børnene oftere så tv eller brugte tablets.
    I mere end to ud af tre familier brugte både forælder og barn medier samtidig under måltidet.
    I 12,3 procent af måltiderne var det kun forælderen, der brugte medier, mens det kun var barnet i 3,4 procent af tilfældene.
    Ifølge forskerne kan det have betydning, fordi familiemåltider ikke kun handler om mad. Det er også et tidspunkt, hvor børn og voksne kan tale sammen, dele oplevelser fra dagen og øve sig i sociale færdigheder.
    Forskerne peger på det, der kaldes 'technoference'. Det betyder, at teknologi forstyrrer kontakten mellem mennesker, altså for eksempel når en mobiltelefon afbryder en samtale ved spisebordet.
    Studiet viste dog også noget lidt overraskende: Når en forælder tog sin telefon frem, betød det ikke nødvendigvis, at barnet også begyndte at bruge en skærm. Mediebrugen så altså ifølge forskerne ud til at være en mere individuel vane.
    Forskerne peger på, at studiet kan hjælpe børnelæger og adfærdseksperter med at give mere nuancerede råd om skærme ved måltider. Men de understreger samtidig, at der er behov for yderligere undersøgelser - blandt andet i større grupper og i andre lande.
    Mostra di più Mostra meno
    2 min
  • Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor Selv velfungerende tager det Udbredt i bestemte brancher Stofrester i spildevandet sladrer Fra jetset til hr. og fru Danmark Kokain har overhalet heroin for længst Er coke så det nye heroin?

    Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor Selv velfungerende tager det Udbredt i bestemte brancher Stofrester i spildevandet sladrer Fra jetset til hr. og fru Danmark Kokain har overhalet heroin for længst Er coke så det nye heroin?
    Jun 23 2026
    I 1980'erne og 90'erne var udtrykket narkoman og junkie nærmest synonymt med en heroinmisbruger.
    På Vesterbro i København var det svært at undgå synet af forhutlede mennesker, der skød heroin ind i blodårene i opgange og baggårde.
    Dengang var heroin det mest udbredte hårde rusmiddel blandt misbrugere.
    "Det var voldsomt og mange mistede livet, fordi de injicerede sig med nåle," siger professor Mads Uffe Pedersen. Han har forsket ved Center for Rusmiddelforskning siden 1996, og dengang lavede man store forskningsprojekter med fokus på heroinafhængige.
    I dag er heroin langt mindre synligt, mens kokain er Danmarks mest udbredte hårde stof.
    "Der har aldrig været mere kokain i omløb i Danmark. Det har aldrig været nemmere at få fat i, og der er aldrig blevet taget mere kokain end nu," siger Henrik Vigh, der er professor og leder af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet.
    Det rejser spørgsmålet: Er kokain ved at blive det nye heroin - et dominerende stof i Danmark, der lokker mange i en afhængighedsfælde på samme måde som heroin gjorde for 30-40 år siden?
    "Det er meget værre. Kokain er meget mere normaliseret, det er meget mere accepteret, og forbruget er langt større, end heroin nogensinde har været," siger Henrik Vigh.
    En af de klare tendenser er, at kokain i dag bruges af en langt bredere gruppe danskere end tidligere.
    Andelen af nyindskrevne i misbrugsbehandling, der har kokain som hovedstof, er femdoblet over de seneste 10 år, viser Sundhedsstyrelsens rapport 'Narkotikasituationen i Danmark 2025'.
    "Inden for kriminologien taler vi om, at kokain er blevet demokratiseret - ikke i den forstand, at alle tager det, men i den forstand, at der ikke længere er én specifik brugergruppe," siger professor Henrik Vigh.
    "I dag er det hr. og fru Danmark, der tager kokain," vurderer lektor i retskemi Christian Lindholst, der er institutleder ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet og har arbejdet med det illegale stofmarked.
    "En stor del af befolkningen har prøvet kokain, så der er mange helt almindelige, velfungerende mennesker blandt brugerne."
    Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning er enig i, at kokain er blevet demokratiseret i den forstand, at flere tager det, fordi det er blevet billigere og lettere at få fat på.
    "Hvem som helst kan tage kokain," siger Mads Uffe Pedersen, der forsker i afhængighed af alkohol og stoffer på Aarhus Universitet.
    "Det kan være gymnasieeleven, den universitetsstuderende og den socialt udsatte. Kokainen trives dog bedre inden for nogle kredse end andre."
    På grund af kokains opkvikkende effekt bliver det især brugt til at feste igennem, men stoffets præstationsfremmende effekt gør det også populært i bestemte brancher.
    "Inden for håndværksfag, restaurationsbranchen, tjenerfag - steder med fuldt knald på - bruges det som præstationsfremmende middel," siger Mads Uffe Pedersen.
    "Det gør, at man kan holde længere og fortsætte arbejdet, ligesom til en fest, hvor man kan blive ved til langt ud på natten."
    Også i kloakken kan forskerne se, at kokainen flyder i større mængder end tidligere.
    Forskere måler årligt koncentrationen af rusmidler i spildevandet fra en lang række europæiske byer i det europæiske projekt 'Wastewater and drugs'.
    Kokainindholdet i det københavnske spildevand er omtrent fordoblet siden 2013, viser tallene fra rensningsanlægget Lynetten i København.
    Spildevandet giver også et indblik i, hvordan stoffet bliver brugt i løbet af en almindelig uge, siger lektor i retskemi Christian Lindholst.
    "Stoffet er ikke kun et feststof, men også et hverdagsstof," fortæller han på baggrund af den første nationale kortlægning af rusmidler i spildevandet fra 2025, som han er førsteforfatter på.
    "Forbruget stiger markant i weekenden, men samtidig viser tallene, at der også bliver indtaget betydelige mængder i hverdagen. Ser man på det samlede kokainforbrug, bliver mere end halvdelen indtaget på almindelige hverdage."
    Kokain har ikke altid nydt den samme popularitet, som det ...
    Mostra di più Mostra meno
    7 min
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Ancora nessuna recensione