Videnskab.dk - Automatisk oplæsning copertina

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Di: Videnskab.dk
Ascolta gratuitamente

Offerte di stagione | 0,99 €/mese per i primi 3 mesi

A seguire 9,99 €/mese – si applicano condizioni. Puoi disdire mensilmente.
A proposito di questo titolo
Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Igiene e vita sana Oraria Politica e governo Scienza
  • Forskere omskriver Homo erectus' historie – og afslører spor efter mystisk menneskeart
    Nov 18 2026
    Homo erectus er den menneskeart, der har levet allerlængst tid på Jorden.
    Arten opstod i Afrika for omkring to millioner år siden og forsvandt for mellem 117.000 og 108.000 år siden.
    Homo erectus var også lidt af en firstmover.
    Som den første kendte menneskeart udvandrede Homo erectus fra Afrika for cirka 1,9 millioner år siden, inden arten spredte sig til store dele af Asien og Europa.
    Der er dog stadig meget, vi ikke ved om Homo erectus' lange historie, men nu kaster danske og internationale forskere nyt og overraskende lys over feltet.
    Det viser sig, at Homo erectus var til stedet i Asien i meget længere tid end hidtil antaget, og at arten til forskernes forbavselse tilpassede sig livet i regnskoven.
    Det fremgår af pressemeddelelser fra Københavns Universitet og Chinese Academy of Sciences.
    De nye opdagelser foldes ud i to videnskabelige studier, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature.
    I det ene har forskere under ledelse af Københavns Universitet undersøgt ni fossile mennesketænder, der er fundet i to grotter i det sydlige Kina.
    Ud fra undersøgelserne kan forskerne konkludere, at Homo erectus levede i området for mellem 324.000 og 184.000 år siden, og de bedagede bisser er dermed de yngste beviser på Homo erectus' tilstedeværelse på det kinesiske fastland nogensinde.
    "På det asiatiske fastland forsvinder arten stort set fra fossilarkivet for omkring 400.000 år siden. Derfor er det overraskende, at vi nu finder beviser for, at de stadig var til stede langt senere," siger Frido Welker, lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet og hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.
    Ydermere viser undersøgelserne af én af tænderne, at den tilsyneladende hverken kommer fra Homo erectus, neandertalere eller Homo sapiens, men fra en foreløbig ukendt menneskeart, der har levet samtidig med Homo erectus i regionen.
    "Vi kan endnu ikke sige, hvilken menneskeart der er tale om. Det gør fundet enormt spændende, fordi det viser, at mindst to forskellige grupper mennesker levede side om side," siger Frido Welker.
    I det andet af de to studier har forskerne brugt kemiske analyser af både mennesketænderne og tænder fra dyr til at rekonstruere det miljø, de levede i.
    Kemiske signaturer i tænderne sladrer om, hvad de har spist og drukket, og det fortæller forskerne en hel masse om datidens natur og biologi.
    Her viser undersøgelserne, at de nyopdagede Homo erectus levede i tropisk regnskov.
    Det er overraskende ny viden, da man indtil nu har troet, at det udelukkende var Homo sapiens, der tilpassede sig den slags økosystemer.
    Mostra di più Mostra meno
    3 min
  • Midt i misinformations-krise: Videnskab.dk ramt af voldsom nedskæring Hele Danmark nyder godt af Videnkab.dk Unge er aktive brugere af Videnskab.dk Journalister har fået et løft ved at lære af vores fejl Forskerne er verdens bedste kilder Red Videnskab.dk – politikernes egen succes
    Nov 18 2026
    Danskerne blev glemt, da politikerne indgik aftalen om fordelingen af 2,1 milliarder kroner til forskning og innovation i 2027.
    Videnskab.dk, hvis klart definerede samfundsopgave er at formidle viden fra forskningens verden til den brede offentlighed, kan ikke løfte denne kritisk vigtige opgave næste år som konsekvens af en markant nedskæring af vores bevilling.
    Nedskæringen er særligt uforståelig i en tid, hvor mis- og desinformation er røget højt op på listen over de allerværste trusler mod menneskeliv. Eller som politikerne selv formulerer det i deres nye aftale:
    "Faktabaseret viden og kampen mod desinformation er bærende forudsætninger for det demokratiske samfund."
    Bare synd, at bevillingerne ikke afspejler de fine ambitioner, men derimod skærer benhårdt i en institution, som for relativt få midler har bragt netop faktabaseret viden ud til almindelige mennesker og taget opgaven med at klæde folk på til at begå sig i junglen af (mis)information alvorligt.
    Siden åbningen har Videnskab.dk levet med en kludetæppe-økonomi. De seneste år er halvdelen af den finanslovbevilling, vi modtager gennem Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, blevet tildelt gennem den såkaldte Forskningsreserve, som politikerne fordeler.
    Her blev vi Sorteper i år.
    Tidligere års bevilling på 4,1 mio. kr. blev halveret til 2,1 mio. kr. Det er 0,034 procent, altså en tredjedel af en promille, af den samlede Forskningsreserve på 6,2 mia. kr.
    Samlet set fik Videnskab.dk i 2026 en offentlig bevilling på 8,7 mio. kr., som nu står til at falde til 6,7 mio. kr. i 2027. Et alvorligt fald på knap en fjerdedel.
    Det er ikke synd for os på Videnskab.dk – vi kæmper videre. Men det er synd for danskerne, at deres politikere ikke prioriterer midler til at give dem et vanvittigt omkostningseffektivt medie, som gennem de seneste 18 år har opnået langt mere, end hvad nogen politikere havde håbet på, da projekt Videnskab.dk blev sat i søen i 2008. Jeg nævner i flæng:
    Vi producerer daglige, uafhængige nyheder lavet af erfarne videnskabsjournalister og faktatjekket af forskere – og har omkring en million brugere på sitet om måneden.
    Hver dag besøges Videnskab.dk af flere danskere, end der er i Parken til en udsolgt landskamp.
    Alt vores indhold er gratis, og vi videregiver det til medier som Ekstra Bladet, Avisen Danmark og Ude og Hjemme, som dermed også bringer faktabaseret viden ud til nye målgrupper.
    Vi laver podcasts, video og indhold til sociale platforme – og korrigerer jævnligt den støjende misinformation derude.
    Vi har solidt fat i unge målgrupper – og bliver flittigt brugt i undervisningen på såvel gymnasieskolerne som andre ungdomsuddannelser.
    Vi har vundet adskillige priser for vores journalistik.
    Vi scorer tårnhøjt i målinger af vores troværdighed, og vi hører ofte fra vores brugere, at de benytter Videnskab.dk, når de vil tjekke, hvad der er op og ned i en kompliceret historie.
    Vi har gennem årene givet en stemme til et hav af forskere, som vi har hjulpet med at tage de første spæde skridt som formidlere. Mange af dem er i dag erfarne formidlere og flittigt brugt i andre medier – til gavn og berigelse af samfundsdebatten.
    Vores gratis og prisvindende guide til videnskabsjournalistik klæder journalister på til at dække forskning og undgå at vildlede eller misinformere. Guiden er omdelt til alle journalister i Danmark og bliver i dag brugt i undervisningen på alle landets journalistuddannelser, ligesom den engelske oversættelse bliver brugt til undervisning af journalister i flere andre lande.
    Vi har med en række guides på skrift og video hjulpet unge, studerende og almindelige danskere med at kunne skelne skidt fra kanel i junglen af forskningsresultater, uforståelige statistikker, svære akademiske begreber og støjende misinformation.
    Vi har gennem årene undervist et hav af mennesker - gymnasieelever, elever på produktionshøjskoler, journalister og journaliststuderende i Danmark, Grønland, Ghana og andre lande – ligesom vi har holdt 100+ kurser...
    Mostra di più Mostra meno
    17 min
  • Så er pengene fordelt: Det skal forskningsreserven bruges på
    Nov 18 2026
    Et bredt politisk flertal i Folketinget har lige vedtaget, hvordan fordelingen af 2,1 milliarder kroner i den såkaldte forskningsreserve for 2027 skal fordeles.
    En af de helt store økonomiske satsninger er inden for teknologi.
    Her er en af de store poster forskning i kunstig intelligens, der har fået prioriteret 232,1 millioner kroner, skriver Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.
    "Teknologi og viden er blevet et magtinstrument, og på nogle områder er Danmark og Europa blevet meget afhængige af andre lande og få store virksomheder. Men sådan behøves det ikke at være – vi kan vælge en anden vej. Aftalen er et skridt i retningen mod større uafhængighed og flere valgmuligheder," siger forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M).
    I store træk fordeles forskningsreserven for 2027 således:
    46,5 mio. kr. til kritiske teknologier og forsvar
    1.213,0 mio. kr. til grøn omstilling
    90,0 mio. kr. til sundhed og life science
    227,0 mio. kr. til risikovillig topforskning
    93,5 mio. kr. til mere innovation og iværksætteri
    168,3 mio. kr. til et socialt og sammenhængende Danmark
    20,6 mio. kr. til Forskningens synlighed, tillid til viden og forskningsfrihed
    80,4 mio. kr. Stærkt internationalt samarbejde
    Selvom aftalen har mange gode og fornuftige træk, så er der stadig kritikpunkter, mener forpersonen for DM Universitet, Brian Arly Jacobsen, ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Magisterforening (DM).
    "Det er bestemt en god aftale og fornuftige områder, som regeringen og aftalepartierne har prioriteret, og der er tilført flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond, hvilket er positivt. Men når politikerne fordeler forskningsreserven så detaljeret, bliver behovet for stærke frie basismidler endnu større," siger han og fortsætter:
    "Det er afgørende, at vi både forsker i de problemer, vi kender i dag, og samtidig sikrer plads og rum til den forskning, som ingen i dag kan forudsige, at vi får brug for i morgen."
    For Videnskab.dk's læsere er det også værd at bemærke, at Videnskab.dk's bevilling på forskningsreserven i forhold til de foregående år er halveret fra 4,1 mio. kr. til 2,1 mio. kr.
    Mostra di più Mostra meno
    3 min
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Ancora nessuna recensione