I dette afsnit udfolder vi en dimension af pædagogisk arbejde, som sjældent er i fokus: den åndelige og eksistentielle omsorg.

Vi taler med ph.d. og lektor Bodil Lodberg og lektor Christina Olsen om betydningen af at kunne møde mennesker dér, hvor livets store spørgsmål fylder. Det handler om menneskelighed og mening. Om skam, skyld, livsmod og håb. Men også om, hvad vi stiller op, når mennesker, som vi skal tage os af, oplever stor sorg og smerte.

Bodil Lodberg og Christina Olsen peger på den åndelige og eksistentielle omsorg som en væsentlig del af omsorgen for det hele menneske i socialpædagogisk praksis. Socialpædagogikken er rettet mod mennesker i udsatte positioner, og den eksistentielle omsorg kan bidrage til en fornyet forbundethed til det at være menneske, til fællesskaber og til resten af verden.

Hvilke komplimenter fik du flest af, da du var barn? Blev du rost for dit udseende, din hurtighed, dit mod eller din evne til at gøre, hvad de voksne fortalte dig, at du skulle?

Måske hænger nogle af de ting, som du fik anerkendelse for, sammen med dit køn? Og måske gør det samme sig gældende for de ting, du blev irettesat for?

I dette afsnit taler vi med Pia Rauff Krøyer og Sebastian Nemeth, der begge forsker i, hvordan vores normer påvirker pædagogikken. De fortæller, at vi har brug for normer, men at nogle normer også kan være med til at opretholde en uhensigtsmæssig ulighed.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvilke normer om køn og krop børn og unge møder i pædagogisk praksis

• Hvorfor et kritisk, refleksivt blik på normer er vigtigt for social retfærdighed

• Hvordan pædagogikken kan åbne for flere muligheder for alle

Lyt med på denne episode af Pædagogisk Extrakt podcast, hvor vi taler med phd. og lektor Henriette Blomgren om kunst, kreativitet og sanselighed. Hun fortæller om, hvordan kunst kan være et mulighedsrum i pædagogikken, hvor vi undersøger forskellige aspekter af det at være menneske.

Det handler om jordbier, stålwirer og SFO’er ,der tager skolens rum tilbage til fritidspædagogikken. Og om hvad der sker, når pædagoger samarbejder med kunstnere og på den måde bringer kunsten ind i hverdagen.

Hør også:

- Hvorfor vi skal øve os i at have en sensitiv opmærksomhed mod verden.

- Hvilken rolle materialitet spiller i pædagogikken, og hvad det gør ved pædagogernes opgave med at bringe materialiteten i spil.

- Og ikke mindst kommer vi også omkring betydningen af langstrakte forsøg og processer i hverdagen, hvor børn og pædagoger kan undersøge ting sammen, udforske kreativt og, hvor børnene får lov til at vise vejen.

De pædagoger, som anbragte børn og unge møder, er helt afgørende for deres liv. Børnene oplever pædagogernes faglighed kommer til udtryk på mange måder. Nogle gange er pædagogerne omsorgsfulde – andre gange opleves de unødigt strenge. Pædagogerne kan være travle på kontoret. De kan sætte lås på køleskabet og håndhæve urimelige regler. Men faktisk vil både børn og unge gerne være mere sammen med pædagogerne, end pædagogerne tror.

Det fortæller Jimmy Agerskov Krab fra De anbragtes vilkår om i dette afsnit om anbragte børn og unge. Det handler om kærlighed, børnesyn, ren besked frem for pædagogsprog. Og det handler om den høje pædagogiske faglighed, det kræver, når ens arbejdsplads er nogens hjem.

Kan pædagoger give ægte omsorg og kærlighed? Har anbragte børn og unge brug for mere struktur end andre? Hvordan kan det være god pædagogik at gå i natbukser? Få svarene og hør også Jimmy Agerskov Krab fortælle, hvad du som pædagog i dagtilbud, skole eller klub skal være opmærksom på, når du møder børn og unge i anbringelse.

JA! Det skal vi! For leg er børns måde at være i verden på. Og derfor må pædagoger være nysgerrige og deltagende i børns leg. Leg er god pædagogik.

Det fortæller legeforsker Hanne Hede Jørgensen i dette afsnit om leg i daginstitutionen, skoler og specialklasser. Det handler om leg som fortabelse, forglemmelse og fuld tilstedeværelse i nuet. Om lege-smerte og lege-mod og alt det sjove, onde og grimme, man kan lege.

Leger alle børn? Ødelægger pædagoger legen, hvis de vil være med? Leger børn og pædagoger for pænt og nydeligt i dag? Få svarene og hør også Hanne Hede Jørgensen fortælle om, hvordan du som pædagog kan fremme - men ikke styre - den værdifulde leg.

I denne særlige episode af podcasten læser vi udvalgte artikler op fra temanummeret "Pædagogik - i tiden, til tiden, for tiden."

Det er en slags lyd-pixi udgave af Pædagogisk Extrakt. Vores intention er at gøre vores faglige artikler mere tilgængelige for dig, der foretrækker at læse med ørerne.

Du finder følgende artikler oplæst:

00:00
Intro

0:41
Uret tikker, hjertet banker
Redaktørens klumme af Erika Zimmer Brandt.

6:03
Tid til en præstationsfrigørende pædagogik
Faglig artikel af lektor Lea Ringskou, professor Svend Brinkmann, lektor Thomas Szulevicz og lektor Noomi Matthiesen.

13:12
Klubtid er børnenes egen tid
Faglig artikel af Adam Løvsø, Kamilla Bølcho Hedegaard og Dardo Eske Rendbæk - alle pædagoger på Tollundskolen.

24:10
Jeg står lidt på to ben. Et forsøg på at balancere mellem politisk styring og pædagogisk faglighed
Faglig artikel af adjunkt Camilla Sif Cichosz Petersen, lektor og Ph.d. Anne Mette Buus og lektor og Ph.d. Lise Jöbsson Koumaditis.

36:45
Tiden er løbet fra tidsstyring af pædagogikken
Faglig kommentar af forfatter og professionsforsker Bent Madsen.

Du kan finde hele temanummeret "Pædagogik - i tiden, til tiden, for tiden" - og alle tidligere temanumre her: Pædagogisk Extrakt

Bruger du en gaffeltruck, når du løfter vægte i motionscenteret?

Nej vel? Det ville nemlig ingen mening give. Vi ved godt, at vores kroppe kun bliver trænet, hvis vi selv løfter vægtene.

Niels Jakob Pasgaard er underviser, forsker og debattør. Han bruger metaforen om gaffeltrucken i motionscenteret, når han forklarer, hvorfor han er kritisk overfor AI og digitale teknologier i daginstitutioner, skoler og uddannelser.

I skolen skal vi blandt andet lære at være i fællesskaber, løse opgaver og træne vores tænkning. Og ligesom i motionscenteret, så gælder det også her, at vi kun træner de ting, som vi selv arbejder med og udfordres af. Med andre ord: Når vores børn lader AI om bøvlet, så vokser de ikke selv.

Lyt med, når vi taler om, hvad det analoge kan. Hvordan det at lære, være sammen med andre og finde sin vej i verden er både langsommeligt, besværligt og bøvlet – men også meningsfuldt, nærværende og givende. Og derfor i høj grad besværet værd.

Niels Jakob Pasgaard mener, at vi hovedløst har digitaliseret børns liv – uden øje for hvad vi mistede i processen. Og derfor må vi nu trække den anden vej.