Vi hører det igen og igen: Ældreplejen har brug for flere varme hænder. Men hvad nu, hvis flere medarbejdere ikke er løsningen? Hvad nu, hvis de ligefrem kan stå i vejen for den gode omsorg?

På Dagmarsminde har May Bjerre Eiby gjort en opsigtsvækkende erfaring: Da hun reducerede antallet af medarbejdere, fik beboerne mere ro, mindre stress og mindre behov for medicin.

I dette afsnit udfordrer May to af ældreplejens mest sejlivede myter: At flere ansatte automatisk giver bedre omsorg, og at flere møder sikrer højere faglighed.

Med afsæt i en absurd oplevelse på et hospital i Cuba og hverdagens nære øjeblikke på Dagmarsminde fortæller May, hvorfor hun mener, at vi har organiseret store dele af ældreplejen forkert.

For måske handler god omsorg ikke om, hvor mange hænder vi har, men om, hvad vi bruger dem til.

I mere end 10 år har Dagmarsminde vist, at mennesker, der lever med svær demens, kan have et trygt og meningsfuldt liv. Og at det samtidig kan forbedre hverdagen markant for deres pårørende.

I dette afsnit deler May Bjerre Eiby ud af opskriften bag Dagmarsminde. Den tilgang, der gennem mere end et årti har formet en helt andet måde at drive plejehjem på. For opskriften er ikke tænkt som en hemmelighed. Målet er nemlig, at andre kan gøre det samme. Og at erfaringerne fra Dagmarsminde kan være med til at skabe en bedre ældrepleje.

Demensplejehjemmet Dagmarsminde åbnede med en kompromisløs idé om, at omsorg skulle komme først. Beboerne begyndte hurtigt at forandre sig, og udadtil så det ud til, at noget helt særligt var ved at lykkes.

Men bag successen voksede en konflikt.

I første afsnit fortæller May Bjerre Eiby om at samle det hold, hun troede skulle føre idéen ud i livet, og modstanden der voksede indefra - og om hvad der kan ske, når man insisterer på at gå en anden vej og får pludselig mere opmærksomhed, end man havde forestillet sig.