Du kan ikke forbedre noget, du ikke kan se. Derfor er continuous improvement – løbende forbedringer – en illusion, hvis du ikke arbejder i et transparent system. Og uden continuous improvement på alle leder og kanter – ingen agilitet

Men hvad er transparens egentlig? Jo, når I har transparens, betyder det, at I kan se, hvad der foregår på alle leder og kanter. I har styr på jeres processer, som er kendte for alle, og I kan gennemskue, hvad der sker på kryds og tværs af teams, projekter, afdelinger osv.

Problemet med transparens er bare, at når først I begynder at få tingene op i lyset, så får I nogle ting at se, som ikke er så kønne, som I måske gik og troede, at de var.

Transparens tvinger én til at se tingene i øjnene. Ting, vi måske helst ville ignorere. Og det er bl.a. her, at ledelsen kommer ind i billedet. Vi vil helst have modne ledere, for umodne ledere er ikke nødvendigvis vilde med transparens.

Præcis som med umodne medarbejdere kan de være nervøse for at få ødelagt deres version af virkeligheden. Modne ledere, derimod, ønsker klarhed, for det giver dem mulighed for at handle på de ting, der ikke fungerer ordentligt.

Det er måske en ildehørt sandhed, men kun modne ledere kan modne deres organisation, og kun modne organisationer kan arbejde agilt i stor skala.

Alt det vil jeg fortælle mere om i denne episode af Den agile agenda. God fornøjelse.

PS: Hvis du har emner, du gerne vil have behandlet i Den Agile Agenda, så kontakt mig meget gerne på info@agilagenda.com. Jeg er vild med nye ideer.

Scrum har længe været højt på den agile dagsorden. Det er nok fordi, det var det første agile rammeværk, som for alvor fik fat. Men I kan lige så godt glemme alt om de prædefinerede agile frameworks, hvis målet er enterprise agilitet, eller I bare vil løfte jeres teams til et højere modenhedsniveau.

Det lyder måske lidt barskt, men den er faktisk god nok, for hvis man kigger nærmere efter, så er fokus i Scrum udelukkende på arbejdsprocessen i hvert enkelt team. Scrum er simpelthen ikke bygget til at skalere.

Kigger man på SAFe, så ligger det i selve navnet, at det handler om at skalere det agile. Men gennem årene har der været mange diskussioner om, SAFe overhovedet er agilt. Det virker f.eks. ikke specielt fleksibelt og agilt at låse sine planer 3 måneder frem. Den stive struktur gør tingene statiske og dette i kombination med et kæmpe overhead, var jo bl.a. det, man ville undgå, da den agile bølge begyndte at rulle.

Men hvad gør man så, og hvad er alternativet, hvis Scrum og SAFe ikke er svaret? Det vil jeg tage fat på i denne episode.

Det er værd at lægge mærke til det faktum, at service leverancer typisk kræver en indsats fra mere end et enkelt team, og at de andre teams tit sidder spredt rundt omkring i jeres organisation. De har ofte nogle andre prioriteter end I har, og oveni det har forskellige service leverancer forskellige workflows.

Det er derfor jeres evne til at skabe flow og minimere ventetider, når jeres opgaver flytter sig på kryds og tværs af teams og organisatoriske enheder, der afgør, om organisatorisk agilitet er et fatamorgana eller en praktisk mulighed.

Sådan har det faktisk altid været, men først med Kanban har man fået en metode, der har flow som omdrejningspunkt, og som styrer disse tværgående ting og sager helt systematisk og proaktivt. Det er der heldigvis flere og flere, der får øjnene op for.

Enterprise agilitet er i den grad muligt at opnå, og I denne episode fortæller jeg om hvordan man kan komme derhen. Jeg fortæller om, hvorfor stærk agil ledelse er helt afgørende, og hvorfor Kanban-metoden er det oplagte men også det enkleste valg, hvis man gerne vil fra team til enterprise agilitet.

Ud med agil ønsketænkning og ind med en metode, der er skræddersyet til virkeligheden.

Skulle du blive mere interesseret i Kanban-metoden efter denne episode, så kan du finde en masse om Kanban, vores kurser og bøger med meget mere ved at hoppe ind på vores hjemmeside www.agilagenda.com.

Har du nogensinde deltaget i det daglige Scrum- eller Kanban-møde og hørt nogen sige: ”pu ha – jeg ved ikke lige, hvad jeg skal prioritere, for jeg har simpelthen så mange ting i gang”. Eller har du kigget på jeres agile tavle og tænkt ”hold da helt op – vi har godt nok meget i gang, men det ser faktisk ikke rigtigt ud til, at vi får gjort noget som helst færdigt”.

Hvis du kan genkende de situationer, ja så har du også mødt den snigende produktivitetsdræber, som det jo er, når I har for mange ting i gang på én gang.

Det at begrænse igangværende arbejde (work in progress = WIP) er en af de mest undervurderede men samtidig mest effektive redskaber, som du kan lægge i din værktøjskasse, hvis I gerne vil have mere gjort færdigt hurtigere. Vel og mærke i en ordentlig kvalitet. Det er simpelthen hovedvejen til flow og agilitet.

I denne episode vil jeg først fortælle lidt om, hvor ideen med at begrænse WIP opstod, og hvad fidusen ved det er, når man arbejder med videnarbejde. Derefter giver jeg dig 20 gode grunde til hvorfor, det er en vanvittig god ide at begrænse WIP.

Jeg kommer også ind på de indvendinger der er imod at begrænse WIP, og hvorfor ledelsen også skal slå sig selv over fingrene, når de får lyst til at starte nye projekter eller initiativer i en organisation, der i forvejen ligger vandret.

Skulle du blive mere interesseret i Kanban-metoden efter denne episode, så kan du finde en masse om Kanban, vores kurser og bøger med meget mere ved at hoppe ind på vores hjemmeside www.agilagenda.com.