Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor Selv velfungerende tager det Udbredt i bestemte brancher Stofrester i spildevandet sladrer Fra jetset til hr. og fru Danmark Kokain har overhalet heroin for længst Er coke så det nye heroin? copertina

Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor Selv velfungerende tager det Udbredt i bestemte brancher Stofrester i spildevandet sladrer Fra jetset til hr. og fru Danmark Kokain har overhalet heroin for længst Er coke så det nye heroin?

Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor Selv velfungerende tager det Udbredt i bestemte brancher Stofrester i spildevandet sladrer Fra jetset til hr. og fru Danmark Kokain har overhalet heroin for længst Er coke så det nye heroin?

Ascolta gratuitamente

Vedi i dettagli del titolo
I 1980'erne og 90'erne var udtrykket narkoman og junkie nærmest synonymt med en heroinmisbruger.
På Vesterbro i København var det svært at undgå synet af forhutlede mennesker, der skød heroin ind i blodårene i opgange og baggårde.
Dengang var heroin det mest udbredte hårde rusmiddel blandt misbrugere.
"Det var voldsomt og mange mistede livet, fordi de injicerede sig med nåle," siger professor Mads Uffe Pedersen. Han har forsket ved Center for Rusmiddelforskning siden 1996, og dengang lavede man store forskningsprojekter med fokus på heroinafhængige.
I dag er heroin langt mindre synligt, mens kokain er Danmarks mest udbredte hårde stof.
"Der har aldrig været mere kokain i omløb i Danmark. Det har aldrig været nemmere at få fat i, og der er aldrig blevet taget mere kokain end nu," siger Henrik Vigh, der er professor og leder af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet.
Det rejser spørgsmålet: Er kokain ved at blive det nye heroin - et dominerende stof i Danmark, der lokker mange i en afhængighedsfælde på samme måde som heroin gjorde for 30-40 år siden?
"Det er meget værre. Kokain er meget mere normaliseret, det er meget mere accepteret, og forbruget er langt større, end heroin nogensinde har været," siger Henrik Vigh.
En af de klare tendenser er, at kokain i dag bruges af en langt bredere gruppe danskere end tidligere.
Andelen af nyindskrevne i misbrugsbehandling, der har kokain som hovedstof, er femdoblet over de seneste 10 år, viser Sundhedsstyrelsens rapport 'Narkotikasituationen i Danmark 2025'.
"Inden for kriminologien taler vi om, at kokain er blevet demokratiseret - ikke i den forstand, at alle tager det, men i den forstand, at der ikke længere er én specifik brugergruppe," siger professor Henrik Vigh.
"I dag er det hr. og fru Danmark, der tager kokain," vurderer lektor i retskemi Christian Lindholst, der er institutleder ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet og har arbejdet med det illegale stofmarked.
"En stor del af befolkningen har prøvet kokain, så der er mange helt almindelige, velfungerende mennesker blandt brugerne."
Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning er enig i, at kokain er blevet demokratiseret i den forstand, at flere tager det, fordi det er blevet billigere og lettere at få fat på.
"Hvem som helst kan tage kokain," siger Mads Uffe Pedersen, der forsker i afhængighed af alkohol og stoffer på Aarhus Universitet.
"Det kan være gymnasieeleven, den universitetsstuderende og den socialt udsatte. Kokainen trives dog bedre inden for nogle kredse end andre."
På grund af kokains opkvikkende effekt bliver det især brugt til at feste igennem, men stoffets præstationsfremmende effekt gør det også populært i bestemte brancher.
"Inden for håndværksfag, restaurationsbranchen, tjenerfag - steder med fuldt knald på - bruges det som præstationsfremmende middel," siger Mads Uffe Pedersen.
"Det gør, at man kan holde længere og fortsætte arbejdet, ligesom til en fest, hvor man kan blive ved til langt ud på natten."
Også i kloakken kan forskerne se, at kokainen flyder i større mængder end tidligere.
Forskere måler årligt koncentrationen af rusmidler i spildevandet fra en lang række europæiske byer i det europæiske projekt 'Wastewater and drugs'.
Kokainindholdet i det københavnske spildevand er omtrent fordoblet siden 2013, viser tallene fra rensningsanlægget Lynetten i København.
Spildevandet giver også et indblik i, hvordan stoffet bliver brugt i løbet af en almindelig uge, siger lektor i retskemi Christian Lindholst.
"Stoffet er ikke kun et feststof, men også et hverdagsstof," fortæller han på baggrund af den første nationale kortlægning af rusmidler i spildevandet fra 2025, som han er førsteforfatter på.
"Forbruget stiger markant i weekenden, men samtidig viser tallene, at der også bliver indtaget betydelige mængder i hverdagen. Ser man på det samlede kokainforbrug, bliver mere end halvdelen indtaget på almindelige hverdage."
Kokain har ikke altid nydt den samme popularitet, som det ...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Ancora nessuna recensione